Brøndagerskolen - Skolebestyrelsens årsberetning 2024/25
Skoleåret startede med at der fortsat kigges ind i de påbud som kom fra Arbejdstilsynet i 2023, der er igangsat en situationsanalyse via konsulenterne Mussmann, deres færdige rapport kom i oktober 2024. I slutningen af 2024 stopper størstedelen af ledelsen på skolen, og i november startede vores skoleleder Mette, efterfølgende startede Maja og Pernille i januar, og sidst ankommende Lisa og Maiken er startet her efter sommerferien, vi kan nu med glæde sige at der er en ny fuldtallig ledelse med stort gå på mod for at få den bedste skole til vores børn.
Bestyrelsen behandler desuden på en del forskellige ting, vi har i dette skoleår bl.a. været inde over følgende:
• Deltagelse i skoleudviklingssamtale, hvor det fremtidige syn på Brøndagerskolen blev præsenteret for kommunen, og nye tiltag blev fremlagt for hvordan vi kan få skolen til at være den bedste specialskole for vores børn.
• Retningslinjer for lejerskole
• National trivselsmåling, hvordan kan vi gøre så den giver mening for os
• Mus i bygningen, denne udfordring er der heldigvis kommet styr på nu
• Varmerenovering på yngste, vi har hørt om planerne og fulgt udviklingen
• Sygefravær bland personale og børn
• Skolen har indkøbt nye biler
• Der er i år oprettet 2 begyndergrupper, det ses når man går på gangene, der er en del små søde skolebørn, som skal lære hvordan det er at gå i skole.
• Personale som privat aflastning for børn på skolen
• Magtanvendelser
• Skoleplan
• Skolens fysiske rammer
Jeg udtaler mig på vegne af alle i bestyrelsen når jeg siger, at det er et spændende og givtigt arbejde og en fantastisk måde for os som forældre at være med til at gøre en forskel og give det vigtige forældreperspektiv.
Så er der nogle forældre, som syntes det kunne være spændende at være med til at gøre en forskel for både børn og ansatte her på Brøndagerskolen og hvis nogen af jer vil høre mere, så tag endelig fat i en af os fra bestyrelsen eller ledelsen.
Vi i skolebestyrelsen har et fremragende samarbejde - med hinanden og med skolens ledelse. Et samarbejde som vi ser frem til at fortsætte i det kommende skoleår, så Brøndagerskolen fortsat vil være den absolut bedste skole for vores børn, medarbejdere og forældre.
Katrine Kawa Storm, skolebestyrelsesformand