Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Principper for elektronisk kommunikation mellem skole og hjem

Principper for elektronisk kommunikation mellem Brøndagerskolen og hjem. 


Elektronisk kommunikation:
Kommunikation mellem helhedstilbud og hjem på Brøndagerskolen foregår som elektronisk kommunikation over forældreintra, når det er muligt. Kontoret laver en ordning og en procedure for uddeling af papirkopier til familier uden internetopkobling, når det gælder information til alle. Den enkelte kontaktpersonaler er ansvarlig for at uddele papirkopier til deres respektive familier uden net-opkobling.


Dialog
Forældre og personale behandler stadig personlige, følsomme og konfliktfyldte temaer i mundtlig dialog, fx over telefon eller ved personlig samtale på skolen.
Sproget og tonen - om netetik:
Forældre og helhedstilbuddets personale kommunikerer i et anerkendende og anstændigt sprog. For at fastholde et godt og åbent samarbejde benytter alle en grundlæggende netetik og overvejelser over, hvem modtagerne er og om, hvordan de vil kunne opfatte budskabet. (bilag om netetik)


Tidsramme:
Der er en indbyrdes forventning om, at forældre, lærere og pædagoger som minimum læser og besvarer beskeder inden for en uge. Nogle besvarelser fordrer, at en given sag undersøges. Derfor kan en besvarelse i første omgang være, at det konkrete svar kom¬mer på et senere tidspunkt.


Kontaktbogen
Kontaktbogen anvendes stadig til akutte meddelelser.
på længere sigt er det muligt, at kontaktbogen afløses af den elektroniske kommunikation.
Indhold i elektronisk kommunikation over forældreintra
•    Generel information fra helhedstilbuddet til hjem fra kontoret, fx A-Pressen og information om skolebestyrelsens arbejde.
•    Information fra personalet til hjemmet, fx handleplaner, skemaer og gruppeinformation.
•    Informationer fra forældre til personalet, som ikke har akut karakter, hvor en eventuel besvarelse kan ske inden for en uge.
•    Forespørgsel om fritagelse fra undervisningen i mere end to dage sendes til kontoret mindst en uge før tidspunktet.

•    Aktivitetskalender med forældremøder, samtaler, arrangementer, ekskursioner og
større projekter og anderledes dage i helhedstilbuddet.
•    Fælles opslagstavle til små beskeder både fra skole og hjem.
•    Samling af udvalgte digitale elevprodukter fra aktiviteterne i helhedstilbuddet .
•    Beskeder fra forældre om planlagte ændringer (afhentning, aflastning)
•    Invitation og tilmelding til møder, arrangementer og skoleferier- og fridage.

Skoleporten: 
Skoleporten er skolens hjemmeside - en informationskanal udadtil for skolen.
•    Kontoret skriver relevante aktiviteter ind i kalenderen.
•    Kontoret sørger for Nyt fra ...
•    IT-vejlederen, som er billedredaktør, lægger billeder på Skoleporten (hjemmesiden), der afspejler skolens hverdag.
•    Skolens skemaansvarlig lægger gruppeskemaer på forsiden.


Sikkerhed angående personfølsomme oplysninger: 
Kravet om sikker kommunikation øges i takt med, at Internettet mere og mere bruges til transport af fortrolige data.
Når man behandler følsomme oplysninger, er det lovpligtigt at bruge en krypteret forbindelse, som den der kendes fra netbanker og e-handel. Brøndagerskolen har fået et certifikat, som automatisk bliver godkendt af næsten alle browsere - det er derfor meget let for brugerne at anvende. På den måde er det lovmæssigt tilladt at sende personfølsomme oplysninger over forældreintra, fx elevbeskrivelser og handleplaner.


/vedtaget i skolebestyrelsen d. 2/4 2008